Farvel til Value-at-Risk som regulatorisk risikomål?

Stress testValue-at-Risk (VaR) har inden for de sidste par årtier udviklet sig til at være det centrale begreb inden for finansiel risikostyring og udgør i dag fortsat en hjørnesten i den Basel-koordinerede regulering af større banker mv.

Men sideløbende med den øgede udbredelse er VaR blevet mødt med en stadig stigende kritik pga. en række åbenlyse svagheder ved det populære risikomål. Disse svagheder førte ifølge kritikerne til en undervurdering af bankernes risici og dermed til en falsk fornemmelse af tryghed i tiden op til krisen i 2007/2008. Dette fik som bekendt katastrofale konsekvenser.

Som en umiddelbar regulatorisk reaktion blev der gennem det såkaldte ”Basel 2.5” regelsæt gennemført nogle opdateringer eller ”lappeløsninger”, der skulle afhjælpe de umiddelbare mangler ved VaR, og som sammen med nyskabelser såsom ”CVA kapitalkrav” har gjort regelsættet til et sandt kludetæppe af VaR-begreber. I maj 2012 komBasel-komiteen så med et forslag til en komplet renovering af reglerne for kapitalmæssig dækning af bankernes handelsrelaterede risici, dvs. først og fremmest markeds- og likviditetsrisici i handelsbeholdningen.

Et centralt element i forslaget er en udskiftning af det traditionelle VaR-begreb med ”Expected Shortfall”. Set fra det neutrale ringhjørne er der positive elementer i forslaget. Men der er ikke lagt op til den stærkt tiltrængte forenkling af regelsættet, som nu i stigende grad efterlyses af akademikere såvel som praktikere.

Læs hele artiklen

SPFK articles